Udvidet fagbeskrivelse Trommer

•Kroppen

Undervisningen sigter imod at øge elevens koordinationsevner og kropsbevidsthed gennem arbejde med koordination af lemmer
(både ved instrumentet og øvelser på gulvet). Desuden arbejdes med finmotorik i forbindelse med teknikøvelser.

•Instrumentet
Undervisningen sigter imod at øge elevens kendskab til instrumentet og de muligheder det rummer ifht. improvisation,
komposition og reproduktion.

•Tonedannelse
Undervisningen sigter imod at give eleven erkendelse af egen instrumentklang og tilpasning af denne.

•Musikalsk udtryk
Undervisningen sigter imod at give eleven mulighed for at udtrykke sig musikalsk, både indenfor givne rammer og elevens
foretrukne udtryk.

•Teknik
Teknik integreres løbende i undervisningen og praktiseres desuden i egentlige enkeltstående øvelser.

•Hørelære/teori
Instrumentspecifik hørelære og teori inddrages naturligt i undervisningen når det er relevant.

•Nodelæsning
Nodelæsning introduceres så vidt muligt fra elevens første undervisningsår og praktiseres løbende idet det integreres i elevens
praksis.

•Sammenspil/kor
Sammenspil i instrumentalundervisningen praktiseres løbende både lærer-elev og elev-elev (sidstnævnte i det omfang det er
muligt, men det prioriteres højt)

•Andet
Elevens sociale og kommunikative evner stimuleres og udvikles i undervisningen