El-bas udvidet fagbeskrivelse

El-bas udvidet fagbeskrivelse

• Kroppen    

Der arbejdes med hensigtsmæssigt kropsbrug.
Herunder at kroppens vægt bruges aktivt i klangdannelsen.
Der lægges vægt på at kroppen bruges på en måde der giver musikalsk frihed og mindre slid.

• Puls

Puls er grundlaget for alt andet i musik og især for klangdannelsen.
Derfor er pulsarbejde en del af al undervisning fra begynderniveau til professionelt niveau.
De helt store glædesoplevelser for eleverne kommer som regel i forbindelse med pulsarbejdet. Pludselig kan de mærke at det, de laver har fuldgyldig musikalsk og kunstnerisk værdi.
Alle mennesker har puls, og alle kan lære at bruge deres pulsfornemmelse til at spille med. For nogle kan der være rigtig mange problemer forbundet med, at (gen)lære at bruge sin pulsfornemmelse. Jeg har dog endnu ikke set et problem, jeg ikke kunne løse over et par år.

• Sproglig forståelse    

Sproglig forståelse, af det man gør i øjeblikket, er et problem i musik. Sproglig forståelse er i musikalsk sammenhæng meget langsom og giver rytmiske problemer.
Vi arbejder med en klanglig og en visuel forståelse af handlinger i øjeblikket.

• Klang

God klang kommer ud af en god pulsfornemmelse og en god klanglig forestillingsevne.
Vi arbejder med puls og klang sammen.

• Musikalsk forestillingsevne

Musikalsk forestillingsevne er evnen til forestille sig musikken inden man spiller den. Det er en meget vigtig komponent i at spille musik. Hvis ikke man har den kan man ikke give musikken retning eller form.

Musikalsk forestillingsevne er en ting der er svær at sætte ord på. Man kan ikke forklare direkte hvordan man forestiller sig en lyd eller en klang og hvordan det påvirker orkestret. Derfor kommer vi ud i mange fantasifulde øvelser og henad vejen opstår forståelsen af hvad det handler om.

Bassen er desuden et instrument, hvor man har meget store muligheder for at præge det samlede orkesters klang. Derfor er den musikalske retning, der udstikkes af bassisten yderligere vigtig.

• Instrumentet    ​

Hvordan fungerer instrumentet. Hvilke knapper kan bruges til hvad? Hvordan fordeler lyd/svingninger sig i en elbas, og hvilken betydning har det for hvordan man skal spille?

• Musikalsk udtryk    

Vi arbejder med din musikalske forestillingsevne og din musikalske fantasi.

• Teknik    ​

Teknik er et middel til at spille god musik. Hvilket vil sige at hvis ikke kan lyde bedre og du ikke slider på dig selv, så spiller du med god teknik.
Vi øver aldrig teknik uden at den har en musikalsk retning.

Vi arbejder med at du får en fri og ubesværet teknik, hvor du nemt kan udføre ting der lyder godt og evt går hurtigt.

• Hørelære/teori    ​

Udover pulsfornemmelsen og klangfornemmelsen er fornemmelsen for melodi, harmoni og rytme selvfølgelig også meget vigtigt.

Vi arbejder med:

Uden instrument:
Solfege, dvs. Do-Re-Mi
Rytmelæsning
Konnakol (Sydindisk system til forståelse af rytmer)
Visualisering af rytmer
Brug af ord og remser til indlæring af rytmer, og især synkoper
Traditionel hørelære hvor du hører forskel på dur og mol etc.

Med instrument:
Improvisation
Øvelser i harmoni-forståelse. Hvad er grundtonen? Hvordan klinger tertsen? Hvad kan man bruge kvinten til?
Becifringslære

• Nodelæsning    ​

Udover solfege arbejder vi med:
Becifringer
At læse rytmenoder
Tabulatur og regulær nodelæsning

• Sammenspil/kor    

Vi spiller sammen i timen, og jeg arbejder på at du får nogen at spille sammen med enten på et sammenspilshold på musikskolen, et band med vennerne eller sammen med en af mine andre baselever.

• Andet    

Der tages udgangspunkt i hvor eleven er; niveaumæssigt og musikalsk.

• Begyndere

Tonenavne i 1. position
Noder
Basis rock-figurer
Forbindelsestoner og Walking bass begrebet
Andre stilarter (pumpende 1/8, vekselbas…)
3-klange, kvint/oktavbeliggenhed
Becifringsspil med grundtone, kvintveksel, akkord/bas notation
Kendte bas-temaer og egne ønsker​

• Let øvede

Toner og noder op til ca. 9. bånd på G-streng (7. bånd på D-streng).
Nye stilarter (Reggae, let Funk, Blues).
Akkordopbygning, dur/mol.
Synkoper og sværere rytmer.
Tonemuligheder ud fra becifringer.
Feeling
Kendte bastemaer og egne ønsker.
Tabs

• Øvede

Toner og noder op til 12. bånd på alle strenge
Svære rytmefigurer /nodebilleder
Evt. mere krævende funk.
Egne walk-figurer.
Udvidede akkorders opbygning.
Stilarternes ”historie”.
Egne ønsker.